Værd at vide om selvbestemmelsesret, magtanvendelse og omsorgspligt

Gennem de senere år har der været stort fokus på selvbestemmelsesret, magtanvendelser og omsorgspligt. Det er komplekse emner, der ikke simpelt kan defineres og “sættes på formel”. Dette er derfor en guide til et par af de væsentligste hovedpointer, det som socialt tilbud er afgørende at være orienteret om.

Selvbestemmelsesretten og andre grundlæggende rettigheder hænger tæt sammen med magtanvendelsesreglerne, da enhver anvendelse af magt på en eller anden måde, griber ind i menneskers grundlæggende rettigheder, herunder typisk selvbestemmelsesretten.

Først og fremmest handler det om borgerens retssikkerhed, og at der ikke foregår unødvendige overgreb på borgeren.

Vi oplever, at vores medlemmer oplever mange dilemmaer i hverdagen, som især handler om hvordan borgeren får den bedst mulige omsorg, uden at overtræde borgerens selvbestemmelsesret.

Lovgivningsmæssigt er der ikke en entydig definition af, hvornår en handling er en magtanvendelse. Men lovgivningen opstiller rammer for, i hvilke situationer der undtagelsesvis kan bruges magt.

Kurser inden for området

LOS’ juridiske konsulenter afholder jævnligt kurser i reglerne om magtanvendelse, hvor emner inden for borgerens selvbestemmelsesret og omsorgspligt også berøres.

Planen for de kommende kurser i 1. halvår af 2022 er (kursusoversigt opdateres snarest):

  • Vejle i marts
  • Slagelse i april
  • Høje Tåstrup i juni
  • Aabybro i juni

Der vil både blive udbudt et kursus om reglerne om magtanvendelse for børn og unge (lov om voksenansvar) og reglerne om magtanvendelse for voksne (serviceloven) i hver by.

Find alle vores kurser her: LOS kurser og arrangementer.