Kursets indhold
På dette kursus skaber vi rammerne for, at medarbejderne opnår en grundlæggende viden om medicinhåndtering og det ansvar som følger med, når man arbejder som lægens medhjælp.
Målet er, at medarbejderne får tilstrækkelig viden til at kunne håndtere beboernes medicin patientsikkert og efter gældende lovgivning.
På kurset tager vi udgangspunkt i medicin spørgsmål fra egen hverdag.
Kurset er bygget op omkring målepunkter og krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed og udgør sammen med “del 2” rammen for det faglige fundament, som kræves for at kunne efterleve medicin tilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn, – tidligere risikobaseret tilsyn.
Det lærer du på kurset:
Der undervises i lægemiddelhåndteringsprocessen med fokus på opgavens syv delprocesser:
- Når en lægemiddelordination modtages herunder FMK
- Bestilling af medicin
- Modtagelse af medicin
- Opbevaring af medicin
- Ophældning af medicin
- Udlevering af medicin
- Destruktion af medicin
Derudover kommer vi omkring medicinpædagogik og forberedelse til den gode lægesamtale.