Årsmødets fokus
I år sætter vi særligt fokus på bestyrelsens rolle i forbindelse med at forhindre velfærdskriminalitet og forebygge forråelse på det specialiserede socialområde. Hvad skal I være opmærksom på og hvilke værktøjer kan I tage i brug for at beskytte og styrke jeres organisation?
Samtidig får I masser af inspiration med hjem til, hvordan I udvikler og arbejder med en professionel og high performance bestyrelse.
Derudover byder programmet traditionen tro på en politisk opdatering og et blik ind i de kommende ændringer for sociale tilbud, mens der naturligvis også er rig mulighed for at udvide netværket – og måske vinde årets bestyrelsesspil.